Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Faglighed og opdeling

Fagligheden i Køjevænget er båret af flere vigtige grundelementer. Dels den Styrkede Pædagogiske Læreplan, dels vores årshjul, som er opdelt i fire læringstemaer af tre måneders varighed, dels den pædagogiske metode ICDP og dels en læringsmiljømæssig tilgang til vores inde- og uderum. Institutionen er certificeret af DGI i en metode, som hedder DGI Naturlig Leg
Vi har en struktur, der sjældent levner plads til en følelse af at stå alene, da vi arbejder tæt sammen i hverdagen, og altid giver en hånd med, hvor der er behov for det. Høj faglighed og trivsel er vigtige grundsten i vores hus. Derfor holder vi ofte stuemøder med fokus på trivsel og faglig refleksion, og vi har personalemøder én gang om måneden med udvikling af hele huset. Her tænker vi fremad og reflekterer over vores pædagogiske praksis.

Opdeling af institutionen

Køjevænget består af fire vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. De er som følger:

Vuggestuer:

Musehullet
Rævehulen
Andedammen
Myretuen

Børnehaver:
Køjevængets fem børnehavegrupper er delt op i tre grupper, hvor der er børn i tre til fem års alderen og to grupper, som fungerer som før-skolegrupper det sidste år børnene er i børnehave. 

Tre til fem års grupperne er:

Troldestuen
Alfestuen
Dragestuen

Før-skolegrupperne er:

Grøn Gulerod
Orange Gulerod

Hver stue, både vuggestue og børnehave, har fire medarbejdere, som kyndigt tager hånd om børnenes velbefindende. Som ny medarbejder vil du derfor indgå i et team på fire medarbejdere.

 

Som ansat i Dragør Kommune er der desuden en masse herligheder og personalegoder som du kan få del i
o    Tæt samarbejde på tværs på hele børne- og ungeområdet
o    Naturskønne omgivelser
o    Stærkt lokalsamfund bundet på traditioner
o    Kort afstand til alle Dragørs herligheder
o    Fagligt kompetente kollegaer du kan sparre med
o    Kursus i sprog og ICDP - relationskompetence
o    Rabat på kontingent hos Fysiq
o    Rabat på kontingent hos SATS
o    200kr. tilskud på de tre første aftaler – massage, fysioterapeut og ergoterapeut
o    50% rabat på indgangsbillet til Dragør svømmehal
o    Erhvervskort til offentlig transport – spar op til 50% på daglig transport skattefrit
o    Mulighed for at leje kommunens sommerhus Sverige